Om mig

Jeg hedder Bente Ibæk Lund og er 45 år og bor i Vejle, sammen med min kæreste. Jeg har to voksne drenge.

Jeg er uddannet certificeret metakognitiv stresscoach (2021) ved Linda Burlan Sørensen, Neokognitivt institut. 

I 2004 blev jeg uddannet lærer og har siden undervist i folkeskolen. Jeg har flere efteruddannelser og kurser – bl.a. kurser med fokus på relationer, kommunikation, selvledelse, personlige værdier, overbevisninger og strategier. 

I 2020 færdiggjorde jeg diplomuddannelsen “lærer til leder” med bl.a. følgende moduler: “Pædagogisk ledelse”, “Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling” samt Ledelse og coaching”. 

At arbejde med mennesker og udvikling af personligt potentiale skaber stor motivation for mig og jeg er taknemlig for, at jeg har kunnet det i mange år i mit arbejde som lærer og at jeg nu også kan tilføje certificeret metakognitiv stresscoach, hvorigennem jeg kan hjælpe mennesker med at håndtere psykisk mistrivsel og stress på en meningsfuld måde.